[PAGE FIELD RECURSIVE]

Sidste nyt

15-08-2017

Månedens profil: Master i Energi med en international profil

Læs mereSe flere nyheder

"Vi er villige til at gå, løbe eller svømme den ekstra mil for vores kunder og kollegaer for at nå i mål. Derfor retter vi blikket mod dig… fordi vi ved, at du som elitesportsudøver er gjort af det rette stof."

- home om at have elitesportsudøvere i organisationen

Jobansøgningen

På denne side er der hjælp og gode råd at hente til jobansøgningen, og hvordan du bør forholde dig under og efter ansøgningen. Klik for at gå til:

 

1. Gode råd til ansøgningen

Målet med ansøgningen er at komme til samtale - ikke at få jobbet. Det er samtalen, der afgør, om det er dig, der får stillingen. 

I din ansøgning har du mulighed for at uddybe de fakta, der fremgår i dit CV. Du kan desuden med fordel beskrive, hvilke kompetencer, du overfører FRA sportens verden, hvilket et CV fra Job4players CV-database allerede vil fremhæve.

Arbejdsgiverne får typisk mange ansøgninger. Derfor er det vigtigt, at du indleder med noget, der fanger opmærksomheden. 

Gør dig klart, hvad der er dine vigtigste aktiver i forhold til stillingen og skriv det vigtigste først i din ansøgning. Din indledning skal give arbejdsgiveren lyst til at læse resten af ansøgningen.

Derudover skal du i ansøgningen få koblet dine kompetencer sammen med det, du ved om virksomheden og dens fremtidige behov. Det er disse behov, du skal dække! Så når du skriver din ansøgning, skal udgangspunktet IKKE være, hvordan jobbet kan udfylde dine behov.

Demonstrer med eksempler, hvad der kvalificerer netop dig!

Vigtigt i ansøgningen:

  • Fokuser på hvad du kan tilbyde
  • Undgå at fremstå uden målsætning (beskriv hvorfor du vil arbejde det pågældende sted)
  • Undgå undskyldninger
  • Undgå at fokusere på fejltagelser
  • Undgå floskler og klicheer
  • Udryd selvrosende ord
  • Beskriv dine kvalifikationer gennem handlinger (don´t tell it, show it). Du har masser af eksempler fra din sportskarriere!
  • Ikke for meget "Jeg" og "mig"

Formalia du skal huske:

  • Der må IKKE være stavefejl, så få en eller flere til at læse ansøgningen igennem INDEN, du sender det
  • Find en overskrift der fanger opmærksomheden
  • Navn, adresse, telefonnummer og mail skal være synligt for arbejdsgiveren på både cv og ansøgning, så de let kan få fat i dig
  • Hold så vidt muligt ansøgningen på én side

Inden du sender ansøgningen - RING altid på stillingsopslaget:

  • Et opkald til den angivne kontaktperson øger dine chancer for at skille dig ud fra mængden
  • Et opkald giver dig mulighed for at indhente de informationer, der er afgørende for, at du kan målrette din ansøgning den respektive virksomhed og denne behov
  • Et opkald viser, at du er seriøs og ønsker jobbet, mange virksomheder forventer at få et opkald fra de seriøse ansøgere 

 

2. Den uopfordrede ansøgning

I en tid hvor der ikke bliver slået mange stillinger op, kan uopfordrede ansøgninger give dig resultater.

Hvis du sender dit CV til en arbejdsgiver, uden at blive spurgt om det, viser det, at du har gå-på-mod og initiativ, samt at du har en reel interesse i virksomheden.

Hvis den uopfordrede ansøgning ikke giver job i første omgang, kan den bringe dig foran i køen til næste gang, der bliver slået en stilling op. Mange virksomheder gemmer gode uopfordrede ansøgninger til næste gang, der er en ledig stilling.

For at en virksomhed skal kunne se potentialet i dig, er det vigtigt, at du forbereder dig grundigt og sender noget frem med høj kvalitet.

 

Vigtige punkter ved uopfordrede ansøgninger:

  • Giv helt klare informationer
    Sørg for at du ved nøjagtigt, hvad virksomheden laver, hvordan den drives, og hvilken profil, de søger. Sørg for, at indholdet af dit CV og din ansøgning er klart, og at du finjusterer dem begge til virksomheden og det job, du gerne vil have.
  • Vis din motivation
    Du kan gøre en forskel med en uopfordret ansøgning, hvis du kan vise, hvorfor du ønsker at arbejde for netop denne virksomhed, og hvad din motivation er for at søge netop her.
  • Hvad gør dig til en oplagt kandidat?
    Du skal sørge for at vise at du kan noget helt særligt, og at du passer perfekt til netop denne virksomhed. Sørg for at fremhæve dine spidskompetencer og fremhæv, hvad det vil betyde for arbejdsgiveren.

 

3. Opfølgning på ansøgning

Når ansøgningen og CV'et er skrevet og sendt, er dit arbejde for at komme til samtale endnu ikke slut - der skal følges op på ansøgningen.

En professionel organisation vil efter kort tid bekræfte modtagelsen af din ansøgning og beskrive proceduren herfra.

Hvis du ikke har modtaget en bekræftelse en uge efter, at du har sendt ansøgningen, kan du godt tillade dig at ringe og høre, om virksomheden har modtaget ansøgningen.

Opfølgning er relevant i forbindelse med:

  • Bekræftelse på modtagelse af din ansøgning
  • Indkaldelse til samtale
  • Efter en samtale - du er stadig interesseret i stillingen
  • Efter et afslag - du vil gerne vide hvorfor

Opfølgningen er meget vigtig, da det giver dig mulighed for at vise, hvor interesseret du er i jobbet! Men forbered dig inden opfølgning, så du ved præcist, hvad du skal sige, og hvad dit formål med samtalen er.

 

4. Evaluering på ansøgning

Hvis det utænkelige skulle ske, at du får afslag, så brug det konstruktivt og få nogle værdifulde erfaringer.

En formelt afslag er som regel ikke uddybende, så kontakt virksomheden og spørg, hvorfor du ikke fik stillingen.

Der er måske nogle ting i ansøgningen, du kan gøre bedre, måske har virksomheden et bud på, hvor du kan forbedre dine kompetencer. Det kan være de har en anden stilling, der kunne være interessant eller kender til andre, der søger en som dig.

 

TIP: Meld dig ind i Sportsalumni.dk, hvis du vil udbygge dit professionelle netværk: http://sportsalumni.dk